Seneste nyt
Billede beskrivelse

Årets største handelsdag er lige om hjørnet

28. maj 2026 kl. 07.00

FREDERIKSHAVN: Open by Night, årets største og festligste shoppingevent i Frederikshavn er vendt tilbage til sin oprindelige dato, nemlig dagen før grundlovsdag, torsdag 4. juni, hvor butikkerne har åbent fra 10-22. Og i år har handelsforeningen FREDERIK og byens mange handlende skruet lidt ekstra op for musikken.

Billede beskrivelse

Hovednavnet i år bliver MD-DUO, en energisk dansk musikduo fra Thy bestående af Martin Jensen og Dennis Daugaard. De spiller moderne dansktop, men i festversion, hvor stemningen når nye højder. Med over 700 koncerter i bagagen er de garanter for højt humør og smittende danseglæde. Så byd kæresten op, når MD-DUO går på scenen på Fisketorvet fra kl. 20.

Allerede fra kl. 13 vil liflige toner lyde i gågaden, nærmere bestemt på Stentorvet ved Musik & Kram, hvor lokale talenter folder sig ud efterfulgt af den mere erfarne trubadur Jesper Kruse, der optræder med coverversioner af danske og engelske sange.

Billede beskrivelse

Det populære frederikshavnske band, Ekstranummer, indtager scenen på Fisketorvet fra kl. 16 og sætter festen op i et højere gear med en stribe hits fra flere årtier.

På pladsen foran Føtex bliver du indfanget af de fede rytmer fra det lokale band Firebirds, der fejrer sit 62-års jubilæum. Bandet holder godt styr på årene, for det har en ambition om at blive ved længere end Rolling Stones.

Billede beskrivelse

Men glæd dig!

De gamle drenge lider hverken af alderdomssvækkelse eller demens ud over det forventelige, og de har efterhånden opnået en vis øvelse med instrumenterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste