Seneste nyt
Billede beskrivelse

Skaterrampe indviet som det første på Kirkemarken

21. maj 2026 kl. 15.39

STRANDBY: Selv om den store indvielse af Kirkemarken i Strandby først er på fredag, behøver byens skatere ikke vente. 

Allerede i mandags blev den ny skaterrampe indviet. 

Takket være en generøs donation fra Salling Fondene kunne Fællesvirke Strandby realisere investeringen, som allerede på åbningsdagen viste sig at være et hit.

Billede beskrivelse

Solen skinnede over området, og Kirkemarken summede af liv. 

Børn i alle aldre tog ivrigt de nye ramper i brug, mens forældre stod omkring og nød stemningen. 

Der blev grinet, kørt stærkt og delt masser af gode øjeblikke - præcis som man kunne håbe for byens nye samlingssted.

Bent og Claus fra Føtex Frederikshavn sørgede for kage til alle fremmødte og dagens højdepunktet kom, da Bent klippede den røde snor, og ramperne officielt blev erklæret åbne. 

Billede beskrivelse

Det blev mødt med klapsalver og jubel, hvorefter børnene straks kastede sig ud i at teste banen.

Alt i alt blev det en dejlig eftermiddag på Kirkemarken, hvor fællesskab, glæde og lokalt engagement gik hånd i hånd. 

De nye skaterramper lover godt for fremtidens aktiviteter i Strandby og vil uden tvivl blive et populært mødested fremover.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste