Billede beskrivelse

Tove, Bente og Jane fik prisen

02. oktober 2024 kl. 14.04

BRØNDERSLEV: Frivilligrådet uddeler hvert år den sociale frivilligpris i forbindelse med Frivillig Fredag. I år var temaet "TAK – fordi du er frivillig", og arrangementet fandt sted i Bien ved Grønningen, Bredgade 55 i Brønderslev.

Omkring 70 personer deltog i årets Frivillig Fredag. Politiker Steen Søgaard Petersen, formand for Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, holdt et oplæg, hvorefter tre frivillige sociale foreninger præsenterede deres spændende arbejde.

Det drejede sig om Asaa Friplejehjems Venner, Bedre Psykiatri og Aktive Badere. Efterfølgende var der fernisering af en ny mobil fotoudstilling, som er skabt som en tak til de frivillige sociale foreninger for deres store indsats i kommunen. Fotoudstillingen skal nu på en udstillingsrundtur og kan lånes til arrangementer i foreninger eller til messer. Den blev modtaget med stor begejstring af deltagerne.

Dagen sluttede med uddelingen af årets sociale frivilligpris, som i år blev tildelt Tove Brix, Bente Mortensen og Jane Nordal Christensen for deres store arbejde med motivationsgrupper i Diabetesforeningen. Et stort tillykke til dem. Prisen består af en personlig gave, blomster og 5.000 kr. til foreningens arbejde. Tove Brix var desværre forhindret i at deltage, men Bente og Jane modtog gaven og blomsterne på hendes vegne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste