Strik og vin med besøg af Molly Egelind
Mayflower og Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole inviterer til en aften med strikkehygge, vinsmagning, let tapas og modeshow fredag 18. november klokken 19.
- Aftenen byder på små overraskelser og underholdende indslag. Kom og oplev skuespiller og influencer Molly Egelind lancere sin helt nye Mayflower-kollektion, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Aftenen byder også på en goodiebag til alle plus mulighed for at vinde flotte præmier for over 10.000,00 kroner.
Lokale butikker står for mad og drikke til aftenen - Vinspecialisten serverer vine, og Osteklokken står for en let tapasanretning.
Det foregår på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Billetter kan købes hos place2book.com