Billede beskrivelse

Stort sponsorat til Rørholt IF: Det skal pengene gå til

14. oktober 2025 kl. 06.00

DRONNINGLUND: Forleden mødte repræsentanter fra Rørholt IF op hos MENY i Dronninglund i en særlig anledning. Købmand Anders Dige stod nemlig klar til at uddele et sponsorat på 25.000 kroner.

- Jeg kører hver dag til og fra mit arbejde gennem Rørholt, og ofte holder der mange biler omkring den gamle skole, hvor Rørholt IF holder til i den lille by, udtaler købmanden.

- Det er vildt imponerende, at foreningen kan samle så mange mennesker lige fra små børn til pensionister. Der er en stor bredde i foreningens tilbud, der spænder fra Gymnastik over yoga til banko, og den har formået at engagere en masse ildsjæle, der hjælper til. Det vil vi som lokal virksomhed gerne støtte, siger Anders Dige.

Formand for Rørholt IF, Vivi Olesen, er naturligvis glad for sponsoratet og fortæller, at del af pengene formentligt skal bruges til en ny legeplads, og så skal en del af pengene nok også gå til at forsøde tilværelsen for de mange medlemmer i alle aldre.

Sponsoratet er kommet i stand i samarbejde med KFI erhvervsdrivende fond.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste