Billede beskrivelse

Stort byggeri i Brønderslev er klar til rejsegilde

27. november 2023 kl. 10.00

Mange har nok lagt mærke til det, når man kører forbi LandboNord i Brønderslev, som ligger lige ud til en stor rundkørsel: Et stort byggeri er i gang.

Der er tale om et nybyggeri, der tilfører knap 2000 kvadratmeter til den eksisterende bygning i Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, oplyser LandboNord i en pressemeddelelse.

Og man er nu kommet så langt, at der fredag 1. december er tid til rejsegilde, som de ansatte holder sammen med A/S Trigon og BJERG Arkitektur.

Byggeriet har en samlet entreprisesum i underkanten af 40 mio. kroner og indeholder ud over nybyggeri også en moderniseringen af det eksisterende kontorhus i Brønderslev.

Bygningen forventes at stå færdig og klar til indflytning i juli 2024.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste