Stand up comedy i BAS
"Det burde jeg vide…" er titlen på et nyt onemanshow med komiker Jakob Svendsen, som 18. september kl. 19 besøger BASaren i Brønderslev.
Det oplyser BAS i en pressemeddelelse.
- Med alderen har jeg opdaget flere og flere ting, som jeg ikke ved - men som jeg burde vide. Hvorfor skifter vi til sommerdæk? Hvad bør man vide til en fødsel? Hvorfor er der så dårlig stemning, når man skifter til sommerdæk under en fødsel?, joker Jakob Svendsen i pressemeddelelsen.
Billetter til showet kan købes på www.basbio.dk