Billede beskrivelse

Skole havde ikke midler til at få opfyldt drøm: Nu har de fået en hjælpende hånd

24. december 2023 kl. 06.00

Nu kan børnene i Klokkerholm Skoles SFO glæde sig til at lege og lave gymnastik for alle pengene. Skolen har nemlig fået 4.900 kr. af Mejeriernes Skolemælkslegat til at købe en såkaldt airtrack - en tyk rullemåtte, der for eksempel kan slås kolbøtter på.

- Næsten alle børn i Klokkerholm går i SFO, og en airtrack vil gøre SFO’ens bevægelsesrum endnu sjovere for børnene. Det vil styrke deres motorik og lyst til bevægelse og styrke fællesskabet. Vi har ikke midler til at købe en airtrack, men håber at kunne få vores drøm opfyldt, skriver Karen-Marie Thing fra Klokkerholm Skoles forældreråd i sin ansøgning til Skolemælkslegatet. 

En økonomisk håndsrækning 

To gange om året kan skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning, søge midler fra Skolemælkslegatet. Legaterne går til sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter og fungerer som en håndsrækning til aktiviteter eller tiltag, hvor skolens egen økonomi ikke rækker. Ved legatuddelingen her i efteråret var der i alt 664 ansøgere.

- Vi er meget glade for den store interesse for Skolemælkslegatet, og selvom vi ikke kan glæde alle, er det utroligt tilfredsstillende at kunne støtte en bred vifte af tiltag til gavn for børnene på 45 skoler og SFO’er. Alle projekterne støtter sunde vaner, fællesskab og trivsel på skolerne, siger Rasmus Flade Nielsen, senior marketing manager i Mejeriforeningen, som administrerer Mejeriernes Skolemælksordning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste