Vinderen af X-Factor 2019, Kristian Kjærlund. optræder i Dronninglund i forbindelse med Dronninglund By Night 24. maj. PR-foto
Vinderen af X-Factor kommer til Dronninglund
Vinderes præsenteres, når Dronninglund Handel holder Open By Night
DRONNINGLUND: Årets X-Factor finale er netop afviklet med over en millioner seere klistret til skærmene. Vinderen blev den 23-årige Kristian Kjærlund, og han er naturligvis i øjeblikket en eftertragtet herre. Alligevel er det lykkedes Dronninglund Handels eventkoordinator, Arne B. Schade, at indgå kontrakt med vinderen, og nu kan alle se frem til live koncert fredag 24. maj kl. 20 til Dronninglund By Night.
Koncerten afvikles i Slotsgade, hvor scenen vil blive placeret ved butik TiKi. Også sidste år lykkedes det for Dronninglund Handel at booke vinderen af X-factor. Det var gruppen Place on Earth. Nu gentager man altså succesen og præsenterer igen i år vinderen, Kristian Kjærlund.