Gæstgivergaarden Gandrup danner 15. marts ramme om en aften møntet på kvinderne. Arrangementet byder på alt fra udstillinger til modeshow. Foto: Allan Mortensen
Venindehygge 15. marts
Præsentation af skønhedsprodukter, tøj, velvære og boliginteriør
GANDRUP: Der er lagt op til en hyggelig aften, når Gæstgivergaarden i Gandrup fredag 15. marts gentager sidste års velbesøgte ”Venindeaften”. Der er fortsat ledige billetter til arrangementet, som omfatter en lang række stande med leverandører udi både skønhedsprodukter, tøj, velvære og boliginteriør.
Aftenen krydres med tapas og modeshow. Ligeledes fristes med udtrækning af gevinster.
Arrangementet begynder kl. 18.