Billede beskrivelse

Unge designer tøj til modeaften

Præsenterer tøjmoder, som kommer frem om 10 år

25. april 2018 kl. 10.10

BRØNDERSLEV: Hvis man gerne vil vide, hvilket tøj vi alle sammen skal gå i om ti år eller hvilke farver, der er trendy på det tidspunkt, så skal man et smut forbi Brønderslev, når byens butikker inviterer til Fashion Day & Night torsdag 26. april. Det anbefaler handelschef Lars Bisgaard.

- Her kommer Ungdomsskolens Fashion og Design hold nemlig med sit bud på, hvad vi vil sætte af krav til det tøj vi går rundt i i en fjern fremtid. Det bliver en superspændende aktivitet som kommer i forlængelse af vores Afrikanske modeshow kl. 19.00, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen i en pressemeddelelse.

For første gang nogensinde har Brønderslev Handel lavet et samarbejde med Fashion og Design holdet, og handelschefen tør godt love, at eleverne på holdet har givet den fuld gas og lukker op for alle de kreative sluser.

Der bliver brugt gamle faldskærme, militærtøj og meget mere.

Det er eleverne selv, der uden nogen som helst indblanding skal finde på ideer og designs. Der er ingen krav om hverken det ene eller andet, så fantasien får frit løb.

Lars Bisgaard er glad for samarbejdet med de kreative ildsjæle og håber, at man også i fremtiden kan trække på Ungdomsskolens mange kompetencer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste