Billede beskrivelse

Stort rykind til hosekræmmermarked

30. oktober 2023 kl. 19.02

Alt fra pyntepuder til smykker og malerier, æblesnaps og fisk indrammede søndag Hals Skolehal. Her var der for anden gang inviteret indenfor til såkaldt hosekræmmermarked med alskens hjemmegjorte varer blandt fristelserne. 

Hals Turistforening stod bag og i modsætning til premieren i fjor omfattede tiltaget denne gang også et råvaremarked. 

Billede beskrivelse

Således havde en halv snes producenter af lækkerier til gane og mave også indfundet sig. - Der har været rigtig mange gæster, siger Ulla Manstrup fra turistforeningen. 

- Vi har ikke noget overblik over antallet af besøgende, men vi er godt tilfredse. Desuden glæder vi os selvfølgelig over, at samtlige stadepladser er solgt. 60 udstillere har været på plads og flere har været på venteliste. Det lover godt for en gentagelse, fastslår Ulla Manstrup. 

Udover muligheden for at erhverve både julegaver og delikate fødevarer, så fristede arrangørerne også med en indbydende café.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste