Imponerende så det ud, da de mange tusinde pærer blev tændt hos MENY Dronninglund i fredags. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Så blev julelysene tændt i Dronninglund

18. november 2021 kl. 08:00
Imponerende så det ud, da de mange tusinde pærer blev tændt hos MENY Dronninglund i fredags. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Købmand Anders Dige optrådte som julemand og uddelte julegodter og varm kaffe. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Mange var mødt op for at overvære tændingen af de mange julelys på bygningen hos MENY i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Jul og julelys hører sammen, og i fredags kunne købmand Anders Dige, MENY Dronninglund, med sin smartphone tænde julebelysningen på butikken på Stationsvej.

På selve bygningen lyser tusindvis af små pærer, og som noget nyt i år er der opsat et fire meter højt juletræ med 5000 led pærer. De kan lyse i alle regnbuens farver, blinke og lave en masse sjove effekter.

Juletræet ved MENY er virkelig en nyhed, idet der kun findes to af slagsen. Det andet står i Hasseris Bymidte i Aalborg. Træet er leveret af Eco2Light, der har afdeling i Aalborg. Firmaet designer LED-produkter sammen med nogle af verdens førende producenter. Træet er naturligvis udstyret med energirigtige pærer, der sparer på strømmen. Træet vakte stor opmærksomhed ved tændingen, og det vil det uden tvivl gøre helt frem til jul.

I forbindelse med tændingen af julebelysningen serverede MENY varme drikke fra en ny kaffeautomat og slik til børnene.

Med den flotte julebelysning ved MENY er julestemningen ved at brede sig i Dronninglund, men den folder sig først helt ud på lørdag 20. november, hvor julemanden besøger byen og tænder det store juletræ på Torvet midt i byen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu