Populært bagagerumsmarked
Der var gang i handlen med lopper på Torvet lørdag
HALS: Aalborg Jernbaneorkester leverede den musikalske underholdning, da Hals Erhvervsforening lørdag havde kaldt til samling på Torvet.
Her var der inviteret til bagagerumsmarked med salg af effekter for enhver smag. Alt fra nips og køkkengrej til tøj, bøger og planter kunne erhverves ved arrangementet, der trak ganske mange handlende til midtbyen.