Sidste år fik fire gange så mange danskere foretaget et såkaldt ”ferietjek” af bilen i forhold til i 2018, viser en opgørelse fra Hella Service Partner. Pr-foto
Shopping

Mekaniker får flere besøg inden ferien

25. juni 2022 kl. 14:02
Sidste år fik fire gange så mange danskere foretaget et såkaldt ”ferietjek” af bilen i forhold til i 2018, viser en opgørelse fra Hella Service Partner. Pr-foto
Efter to somre med coronapandemi foretrækker 27 procent af danskerne nu kør-selv-ferie som ferieform, viser en ny YouGov-undersøgelse. Pr-foto

Hos Serritslev Autoværksted i Brønderslev får flere kontrolleret bilen inden ferien, og det skyldes ifølge turismeforsker forsigtighed ovenpå coronapandemien. Få mekanikerens anbefalinger til at gøre bilen ferieklar.

Efter to somre med coronapandemi foretrækker 27 procent af danskerne nu kør-selv-ferie som ferieform, viser en ny YouGov-undersøgelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hella Service Partner.

Inden bilen ruller mod udlandet, slår flere et smut forbi det lokale værksted, og sidste år fik fire gange så mange foretaget et såkaldt ”ferietjek” af bilen i forhold til i 2018, viser en opgørelse fra Hella Service Parter, der har over 330 værksteder i Danmark. Den øgede opmærksomhed på kontrol af bilen genkender man tydeligt hos Serritslev Autoværksted i Brønderslev.

– I kølvandet på corona prioriterer flere af vores kunder at få sikret, at mekanikken er i orden inden bilferien. I en usikker tid er det ekstra vigtigt for dem at garderer sig mod problemer på ferien, siger Kim Høgsted, der er mekaniker og indehaver af Serritslev Autoværksted.

Ifølge Henrik Halkier, der er professor i turisme ved Aalborg Universitet, er sikkerhed alfa og omega for mange i valget af ferieform i øjeblikket.

– Bilen er attraktiv på ferien set i lyset af coronapandemien. Mange prioriterer af forsigtighedshensyn at rejse for sig selv i en beskyttet boble med afstand til fremmede i modsætning til i et fly eller tog. I den sammenhæng er det oplagt at forberede sig godt med en forhåndskontrol af bilen, fortæller Henrik Halkier.

Flere kontroller af bilens indeklima

Også bilens airconditionanlæg blev ifølge Hella Service partners opgørelse tjekket fire gange mere i 2021 end i 2018.

– Flere får foretaget kontrol af bilens aircondition for at mindske udskillelsen af bakterier i bilens kabine og skabe et sundere indeklima. Stigningen kan forklares med en generel tendens til blandt vores kunder til at være mere virus- og bakterieforskrækkede i kølvandet på corona, siger Kim Høgsted, der forventer at foretage mange tjek af airconditionanlæg op til sommerferien i år.

Ifølge Kim Høgsted er det en god idé at få bilen kontrolleret senest en måned før kør-selv-ferien, og alternativt kan man selv gå bilen efter. Han anbefaler følgende råd til, hvad du bør kontrollere hjemmefra.

Gode råd til at gøre bilen ferieklar

1.Før afgang er det en god idé at tjekke væskebeholdningen. Motorolien tjekkes, når bilen er kold, og skal være på maksimummærket på målepinden. Sikr dig også, at der er nok sprinklervæske på bilen, og at bremsevæsken er ved maksimumstregen i den gennemsigtige beholder. Kølervæske bør du også tjekke for at sikre, at motoren ikke bliver overophedet i sommervarmen – den skal stå mellem minimum og maksimum

2.Skift til sommerdæk, hvis det ikke allerede er gjort, for at undgå at slide bilens dæk unødigt på den lange køretur, og tjek dækmønster for slitage. Dæktrykket skal være en anelse højere end normalt, når der er oppakning på bilen, så du bør sikre dig, at dækkene ikke mangler luft. I bilens manual kan du finde det optimale dæktryk.

3.Det er surt, hvis bilen ikke vil starte, når man for eksempel skal til at køre hjem igen, så husk at tjekke batteriet. Gennem et skueglas kan du tjekke, om der er en grøn rund ring, som fortæller, at batteriet er ok.

Føler du dig ikke tryg ved selv at gøre bilen ferie, kan du opsøge din lokale mekaniker.

Nyeste