Maxi Zoo åbner butik i Brønderslev
Maxi Zoo er klar til at åbne sin første butik i Brønderslev - nærmere bestemt på Østergade 46.
Det er kædens første butik i Brønderslev, og byens borgere kan se frem til 560 m2 dyremekka, med alt hvad der er brug for til deres søde kæledyr; fra foder til legetøj og tilbehør, oplyses i en pressemeddelelse.
- Derudover vil personalet, som i alle de andre Maxi Zoo-butikker, stå klar med kyndig vejledning og gode råd til byens dyrevenner, lyder det.
Den nye butik slår dørene op onsdag 22. februar, og i de efterfølgende dage er alle byens borgere og deres firbenede venner inviteret til stor åbningsfest.
Her vil butikkens personale glæde sig til at hilse på byens borgere - og ikke mindst deres søde kæledyr, som vil blive forkælet med en godbid, mens ejerne kan nyde en snack og gå på opdagelse i butikken.
- På selve åbningsdagen 22. februar og frem til 24. februar, vil der være gode overraskelser at finde i butikken.
- Vi er så spændte på at åbne butikken her i Brønderslev. Det er et helt nyt butikslayout, vi åbner med, så vi glæder os til at se, hvordan kunderne tager imod det - selv er vi meget begejstret for det. Men selvom butikken kommer til at se anderledes ud, så vil der stadig være den samme gode service med et fokus på både kæledyr og ejer.
- Vi glæder os til at møde alle de nye kunder og deres firbenede venner, lyder det fra den nye butikschef Melinda Hansen, som glæder sig til at kunne byde byens borgere på en masse spændende aktiviteter og arrangementer, som blandt andet rådgivningsdage og fælles gåture.