De lokale modeller viste forårets og sommerens mode ved modeshowet hos Nicoline i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Måtte afvise folk i døren: Modeshow kæmpe succes

09. maj 2022 kl. 16:26

For at vise den nye forårs- og sommermode frem havde Ann Frydenlund fra tøjbutikken Nicoline i sidste uge inviteret interesserede til et modeshow i butikken i Dronninglund. Her viste seks lokale modeller noget af det nyeste og smarte frem.

- Vi havde en fantastisk aften, og der var så mange, der ville med, at vi måtte sige nej til flere, da vi ikke følte, vi kunne rumme flere, fortæller Ann Frydenlund.

Der var nok at se på under modeshowet, hvor den ene model efter den anden viste det smarte tøj frem, mens butiksindehaveren fortalte om tøjet, og hvad de forskellige dele kostede. Var man faldet for et eller andet, var der også mulighed for at købe og få tøjet med hjem.

- Vi er nødt til at foretage os noget for at holde gang i butikken, og det er altid hyggeligt at lave en modeaften, siger Ann Frydenlund, der om den nye mode fortæller:

Der var så mange, der ville overvære modeshowet, at man måtte afvise flere. Der var ganske enkelt ikke plads. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Med hensyn til farver starter foråret blidt med pastelfarver, lyseblåt og lyserødt. Når vi når frem til højsommeren, bliver vi lidt mere skarpe med eksempelvis stærke pinkfarver. I det hele taget er der masser af farver i årets tøj. Det bliver meget med cowboytøj, altså stumpebukser, cowboyskjorte og jakker. Der kommer masser af hør til sommer.

Med hensyn til prisstigninger er tøjbranchen endnu ikke så hårdt ramt.

- Vi er ramt af de højere fragtpriser, men de varer, jeg har i butikken nu, er købt for længe siden, så det bliver først til efteråret, at prisstigningerne slår igennem hos os. Leverandørerne er begyndt at varsle prisstigninger, fortæller Ann Frydenlund.

Havde man ikke fået en billet til modeshowet, kunne man alligevel være med, for det hele blev sendt live på Facebook.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu