Køkkenbutik med ny indretning og udstilling
JKE Brønderslev er blevet moderniseret og har fået nye køkkener, der kan ses i butikken
BRØNDERSLEV: JKE Brønderslev har fået en helt ny indretning, og indenfor stråler alt af nyt.
- Det er lige fra udendørs skilte til udstillingen, fortæller salgs- og marketingchef Claus Nielsen.
JKE Brønderslev overtog butikken tilbage i maj, hvor de gik i gang med at bygge om og modernisere, og nu er butikken fornyet med mange forskellige nye typer køkkener, man kan se.
- Vi har masser af nyheder fra JKE, som vi skal vise, siger Claus Nielsen.
Desuden skal der nu være plads til syv medarbejdere i stedet for tre.
- Det er fordi vi vil noget mere end tidligere, fortæller Claus Nielsen.
I butikken kan folk, der skal have nyt køkken, komme og se en række forskellige modeller i praksis.
Butikken rummer også en erhvervsafdeling, der retter sig mod entreprenører og boligforeninger.