Personalet hos Løvbjerg har nok at gøre med at holde styr på de mange julesokker, der for tiden indleveres i butikken. Der er dog stadig plads til flere sokker. Foto: Allan Mortensen/Expo Fotografi
Julemanden fylder sokkerne
Julen nærmer sig, Det ses tydeligt hos Løvbjerg i Brønderslev, hvor julesokkerne er begyndt at indfinde sig.
Faktisk er snesevis af flotte eksemplarer allerede hængt op i butikken. Og det er ikke uden grund, for ifølge købmand Max Kristensen har Løvbjerg nemlig allieret sig med selveste Julemanden.
- Julemanden kommer af og til forbi og fylder godter i poserne, forklarer Max.
- Jo før man hænger sin sok op, jo flere godter venter der, fastslår købmanden videre.
Han tilføjer, at der stadig er plads til mange flere julesokker. De skal afleveres ved slagterafdelingen og får lov at hænge til og med den 20. december.