Julelysene blev tændt i Asaa
SPAR i Asaa har i år gjort noget særligt ud af julebelysningen. Der er endnu flere pærer, og så er der yderligere kommet en smuk, rød sløjfe. Den flotte julebelysning blev tændt i fredags under overværelse af masser af mennesker.
- Jeg er glad for at se så mange mennesker på denne blæsende aften, sagde købmand Thomas Nymann Geller.
- Vi har gjort noget ekstra ud af belysningen i år. Det har vi gjort, fordi borgerne har støttet os helt fantastisk under coronaen. Det vil vi gerne sige tak for, og det gør vi bl.a. med denne julebelysning, der gerne skal være med til at pynte op i byen og få os i den rette julestemning, sagde købmanden, der derefter bød på glögg og slik til alle de fremmødte.