Jesper har travlt: Stormen satte gang i salget
Vinteren står for døren. Weekendens storm var måske mere end et forvarsel. Ikke desto mindre har mangen en ungersvend bevæget sig rundt i både ultratynde t-shirts og sågar shorts til langt ind i oktober. Det er formentlig slut nu – at dømme efter vejrudsigterne i hvert fald.
Men så er det jo godt, at Brønderslev er udstyret med en herretøjsbutik a la Brunø. Her er vinterekviperingen kommet på hylderne, og mens blæsten fredag ruskede gennem gågaden, så lagde ganske mange vejen forbi for at supplere garderoben med lunere gevandter.
- Vi har haft godt gang i salget af jakker i dag, fortæller Jesper Phänner fra Brunø i Brønderslev.
- Det slår aldrig fejl. Når det for alvor begynder at blive koldt, så smitter det af på handlen. Og selv om vi selvfølgelig ikke glæder os over stormens ødelæggelser, så har det alligevel haft en positiv påvirkning på handlen hos os. Der er for alvor kommet gang i salget af efterårs- og vintertøj.
Jesper Phänner beretter videre, at butikken bugner med lækre nyheder på jakkefronten.
- Vi har fyldt butikken med nye varer. Skal man holde varmen, så kan man roligt kigger herind efter den helt rigtige jakke. Vi har dem i alle prisklasser og til ethvert behov. Og så kan man altid være sikker på god rådgivning og et moderigtig look, når man går herfra, fastslår Jesper Phänner.