Anne Christensen fra Voerså har sammen med sønnen Mathias netop fyldt indkøbsvognen med sodavand fra SPAR Asaa. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Grænsehandel i Asaa

01. februar 2021 kl. 12:22

Det var i sidste uge ikke nødvendigt at køre til grænsen for at købe billige sodavand. Grænsehandlen var for en kort stund flyttet til Asaa, hvor den initiativrige købmand, Thomas Nymann Geller i SPAR, havde sat 3.000 kasser sodavand til salg til priser, der matchede grænsebutikkernes. Nu må man vist ikke køre over grænsen i denne tid, men det var altså heller ikke nødvendigt. Man kunne bare køre til Asaa.

Det var der mange, der gjorde. Blandt kunderne tidligt fredag morgen var Anne Christensen fra Voerså. Hun tog turen til Asaa sammen med sin søn, Mathias.

- Vi har købt seks kasser. Det er virkelig et godt tilbud. Vi tager ikke så sjældent til Asaa, for der er tit gode tilbud hos SPAR, sagde Anne Christensen, mens hun læssede de mange sodavand samt andre varer ind i bilen.

De mange sodavand var sat til salg på den såkaldte ”jatak-portal” på facebook, og det tog ikke lang tid, før samtlige kasser var solgt, selv om der var sat en begrænsning på, så hver kunde kun kunne købe 15 kasser.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu