Shopping

Fantasien er nu din: Forårets farver vælger du

22. april 2022 kl. 11:57

Der ligger et sted i Brønderslev, hvor fantasien får frit spil. Hvor der ikke er grænser for, hvad du må og kan mixe af farver og mønstre. Er dine sanser pirret? Så kom med indenfor i den fine tøjbutik Kluns & Co i Bredgade.

Her møder du Lisette Muhlig og Betina Spejlborg, som ejer butikken sammen. Og på spørgsmålet om, hvad der er forårets mode og farver, lyder svaret.

- Stort set alle farver. Vi siger til vores kunder, at det kun er din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan tage på. Det med, at moden skifter med farverne og årstiderne, gælder ikke på samme måde som tidligere.

Derfor er der alle mulige farver i forretningen. Skal de alligevel nævne nogle forårsfarver indgår pink, sart rosa, grøn og ikke mindst pink i mange af stylesene.

- I de her dage kommer mange ind for at købe en kjole til forårets fester for eksempel til konfirmationerne, fortæller Lisette Muhlig og finder en fin kjole frem med pink i. Den fra Rue de Femme og falder superpænt på hende, da den har flere lag og et bindebånd i taljen. Mønstret i pink, hvidt, lilla og brunt er det klassiske paisley-print. Rigtig fin til en konfirmation, et bryllup eller en barnedåb.

Kluns & Co har som de siger kunder fra 20 år og op til 90 år. Kort sagt voksne kvinder, og ligesom fantasien er din egen grænse, er det også dig som kvinde smag og ikke dinalder, der afgør, hvad du køber. Man kan i dag ikke forudsige, hvad der passer til hvilken alder. Friheden til at vælge, hvad du selv føler dig godt i, er nøgleordet, for det der præger moden

Print er fortsat in. I alle former og figurer. For eksempel på den blå kjole, som Betina Spejlborg finder frem.

- Kjolen her er fra en af vores mest populære mærker Prepair. Det er et danske mærke, som vi har haft i butikken fra starten, fortæller Betina Spejlborg.

Hun er selv i denim, som også er moderne både som bukser og som jakker.

Endelig nævner Lisette Muhlig, at blazere er populære for eksempel i sart rosa.

De to indehavere af Kluns & Co har grund til at være glade. Det går godt med deres butik. Kunderne bakker op om de lokale forretninger i Brønderslev.

- Det gælder også unge mennesker. De har forstået, at de selv skal støtte butikkerne, hvis de vil bo i by med liv, hvor deres hus er noget værd om tyve år, siger Betina Spejlborg

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu