Helle Sørensen kunne mandag morgen åbne døren til sin forretning, Skoringen, i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Endelig åbnede butikkerne

01. marts 2021 kl. 12:00

Mandag morgen kunne de fleste butikker så igen slå dørene op efter en nedlukning på to en halv måned.

- Jeg har glædet mig helt vildt til igen at kunne åbne, fortalte Helle Sørensen fra Skoringen i Dronninglund, da hun mandag morgen igen åbnede butiksdøren.

- Jeg var helt spændt på, om den overhovedet kunne åbnes, for det er jo længe siden, den har været åbnet. Det kunne den heldigvis, og nu glæder vi os bare til at møde kunderne, sagde hun.

Helt uden kunder har hun og mange andre butikker nu ikke været, for de fleste har med stor idérigdom og kreativitet solgt varer over facebook og nettet.

- Det er Faktisk gået særdeles godt. Vi har solgt næsten alle vintervarerne, og der er kun lidt tilbage på nogle få hylder i hjørnet, så butikken er fyldt med nye varer. Det betyder meget, at vi har solgt vintervarerne, for jeg var i sidste uge på messe for at købe sko til den kommende vinter. Nedlukningen er egentlig gået over al forventning, men det har været hårdt. Jeg synes, jeg har været mere i butikken under nedlukningen end normalt. Der har virkelig være travlt, så nu glæder jeg mig til en normal hverdag med kunder i butikken, sagde Helle Sørensen, mens hun gjorde klar til de første kunder.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu