Efter millionrenovering er butikken klar til åbningsfest
DRONNINGLUND. Gennem fem måneder har man i SuperBrugsen i Dronninglund været i gang med en større renovering og ombygning af butikken.
- Det er nu overstået, og vi endelig klar til at invitere hele byen ind til en bedre indkøbsoplevelse, fortæller uddeler Mathias Korsbæk.
- Vi har kæmpet og glæder os nu til at fejre dagen med byen, netværk og kollegaer. Vi har investeret to mio. kroner i butikken og fået rigtigt meget for de penge.
- En udvendig facade, som har fået et kæmpe løft, et forområde som indbyder til salg, samt et stort løft på vores produktionsområder. Det gælder specielt delikatesse og slagter, som er inspirerende, indbydende og oser af salg. For slet ikke at glemme de slidte personalefaciliteter, som også har fået en ordentlig omgang og nu er blevet fremtidssikret.
- Vi glæder os til at vise det hele frem på fredag 22. maj fra kl. 8 og håber på, at mange vil komme forbi til en festlig dag med masser af attraktive tilbud og smagsprøver, lyder det fra uddeler Mathias Korsbæk.