Billede beskrivelse

Der var forårsfristelser i Brønderslev Hallerne

14. april 2024 kl. 17.01

Nok minder vejrliget os ikke just på årstiden. 

Lions Club i Brønderslev er dog helt bevidst om foråret og i den anledning var der i weekenden inviteret indenfor til stor messe i Brønderslev Hallerne. 

Billede beskrivelse

Både lørdag og søndag var der fyldt med tilbud og inspiration fra såvel det lokale næringsliv som fra foreninger og organisationer. 

Ifølge arrangørerne lagde omkring 4.000 gæster vejen forbi på en weekend, hvor man kunne blive klogere på alt fra Hjemmeværnet til teknikken bag de nyeste el-biler. 

Billede beskrivelse

Også smagsprøver fra lokale leverandører indgik i fristelserne og i alt deltog et halvt hundrede udstillere i arrangementet. Lions Club Brønderslev arrangerer forårsmesse hvert andet år og også denne gang går overskuddet til humanitær bistand. 

Billede beskrivelse

Værdigt trængende i lokalområdet kan se frem til en håndsrækning, ligesom der også ydes støtte til internationale aktioner via Lions Danmark. 

Arrangørerne imødeser et overskud fra weekendens messe i omegnen af 80.000 kr.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste