Indehaver Johnny Lindrup Nielsen fra Bilhuset Hjørring og forretningsfører hos Peugeot Brønderslev, Mogens Larsen, har været på Fyn og modtage prisen som Danmarks bedste Peugeot-forhandlinger i 2021. Foto: Peugeot Brønderslev
Shopping

Danmarks bedste Peugeot-forhandler 2021 ligger i Brønderslev

07. april 2022 kl. 15:36

Bilhuset Brønderslev er blevet kåret til Danmarks bedste Peugeot-forhandler i 2021. Det oplyser Mogens Larsen, der er forretningsfører hos Peugeot Brønderslev.

- Det er stort, og jeg synes, det er skønt at blive anerkendt for det arbejde, men laver. I og med at der er over 60 Peugeot-forhandlere i Danmark, er det ikke noget, alle oplever. Det er specielt, fortæller han.

Det er Peugeots importører, der afgør, hvilken forhandler, der skal kåres som den bedste forhandler i det forgangne år.

- De måler på salgstal og tilfredshedsundersøgelser fra kunderne af. Når kunderne kommer på værkstedet, er det er spørgeskema, og det er der også, når de køber ny bil. De svarskemaer ligger til grund for det her, og man bliver målt på forskellige parametre, forklarer Mogens Larsen.

Han peger på, at det er en holdpræstation, der afspejler hele butikkens indsats. Og så tror han på, at det betyder noget, at Peugeot Brønderslev ikke er så stor.

- Vi er ikke så stort et sted og er personlige med mange af kunderne, og kunderne føler sig hjemme. Det prøver vi at leve op til i hverdagen. Vi vil gerne være et sted, hvor kunderne er glade for at komme, selv om det koster penge, fortæller Mogens Larsen, der har været en tur til Hindsgavl Slot ved Middelfart for at modtage hæderen og prisen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu