Byens sidste butik er lukket: - Vi gjorde, hvad vi kunne, men alle ved jo hvorfor

FLAUENSKJOLD: På et lille skilt på købmandsbutikkens dør i Flauenskjold er der skrevet ’Lukket’. 

Et lille skilt, men det rummer en meddelelse, der betyder meget for den lille by og dens godt 700 borgere. 

Skiltet markerer, at byens sidste butik har drejet nøglen om. Det har skabt bekymringer i byen, men faldende omsætning gennem de senere år gjorde det umuligt at holde liv i den.

Der er ellers blevet gjort en stor indsats for at bevare den. Ikke mindst fra bestyrelsen i den andelsforening, der stod bag butikken, og fra dens formand gennem de seneste fem år, Poul Lyhne.

- Det har været en hård tid, men jeg føler, at vi har gjort alt det, vi kunne, siger han.

- Vi har holdt to borgermøder og en generalforsamling, og til alle møder var der fin opbakning. Vi forklarede situationen, så godt vi kunne, og der blev snakket om tingene. Der blev bl.a. spurgt om, hvor mange penge der skulle til for at få butikken til at køre videre, men det er ikke kun et spørgsmål om at putte flere penge i den. Det eneste, der tæller, er, at flere handler der. Gjorde de det, kunne vi få en rentabel butik.

Andelsbeviser

For en del år siden købte mange af borgerne andelsbeviser for på den måde at bevare byens eneste butik. Hvert bevis lød på 5.000 kroner, hvoraf 1.000 kroner var et andelsbevis, mens de resterende 4.000 kroner var et lån. 

Det var noget, den daværende idégruppe sammen med Dronninglund Sparekasse havde fundet på. Havde man ikke pengene, kunne man låne dem rentefrit i sparekassen.

- Det var en hjælp, men allerede efter et par år kunne vi se, at butikken kun lige kunne løbe rundt. Vi moderniserede butikken, så godt vi kunne med nye og energibesparende kølere, frysere og fryserum. Det brugte vi en del penge på. Vi havde et DLR-lån, der blev indfriet, og kassekreditten blev hævet. Det kan man så diskutere i dag, hvor klogt det var, men det gjorde vi altså. Som situationen er i dag, må vi nok indse, at andelshavernes penge er væk.

Økonomi

Sidste år havde butikken et underskud på 360.000. Det svarer til 1.000 kroner om dagen. 

- Det er mange penge, og i år måtte vi konstatere efter både første og andet kvartal, at det fortsat er rivende galt med økonomien. Vi holdt mange møder, og det var bestemt ikke muntre møder. Da vi efter 3. kvartal så, at nedgangen fortsatte, besluttede vi at lukke. Det var ingen nem beslutning, for vi lukkede jo ikke bare en købmandsbutik, men vi lukkede også vores apotekudsalg, posthus og blomsterhandel. Vi lukkede faktisk fire butikker på en gang. Mange er naturligvis triste over, at butikken nu er lukket, men alle ved jo godt hvorfor. Der har været for få, der har handlet der, men man kan jo ikke tvinge folk til at handle et bestemt sted, siger Poul Lyhne.

Han er ligesom byens øvrige borgere klar over, at en konsekvens af lukningen er, at huspriserne vil falde med omkring 35%. Det viser tallene fra tilsvarende byer, hvor den sidste butik er blevet lukket.

- Det er naturligvis træls, men det værste er nu, at en række ældre mennesker ikke længere har mulighed for at komme på apotek for at hente medicin, siger han.

Fremtiden

Sagen er nu overdraget til en kurator, der står for det videre forløb. Vedkommende skal nu finde ud af, om der skal åbnes for varmen i de gamle butikslokaler eller om en smed skal frostsikre ejendommen.

- Bestyrelsen eksisterer stadigvæk, og vi hjælper gerne, når der er behov for det. Bygningen skal formentlig sælges. Om det er muligt, er svært at vide. Det kan jo være, at der er en eller anden, der kan bruge den til noget, slutter Poul Lyhne.