Brønderslev Harmoniorkester spiller i Brønderslev. Arkivfoto: Henrik Louis
Shopping

Brønderslev er klar til en weekend med julehandel og underholdning

09. december 2021 kl. 20:22

I den kommende weekend har mange af specialbutikkerne i Brønderslev længe åbent, og der bliver julehygge og underholdning i gaderne.

Det oplyser handelschef Peter Karstrøm Vagning i en pressemeddelelse.

Allerede fredag 10. december vender Julemanden tilbage til Brønderslev, og der vil i tidsrummet kl. 15 til 17 være mulighed for at møde ham i byens gader og få ”afleveret” de sidste ønsker og taget billeder. Lykkes det ikke om fredagen, er han også at træffe lørdag kl. 10 til 12..

- Der er lagt op til en rigtig hyggelig weekend, hvor vi håber, at rigtigt mange vil benytte sig af muligheden for at handle i mange af Brønderslevs specialbutikker helt frem til kl. 15 både lørdag og søndag, skriver Peter Karstrøm Vagning.

Fredag i tidsrummet kl. 15 til 17 vender Snedronningen tilbage til Brønderslev, og hun får selskab af nissen Elnis fra det nedlagt elværksted.

- Han er også klar til at gå gaderne tynde, og har naturligvis sit rensdyr med, oplyser handelschefen.

Lørdag 11. december fra kl. 11 til 13 vil Philip Leeholm fylde gaderne med julemusik og skabe en dejlig atmosfære af julestemning.

Søndag 12. december fra kl. 11.30 melder handelschefen om hyggelig og iørefaldende toner, når Brønderslev Harmoniorkester begiver sig rundt i gaderne.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu