BlomsterBixen overtager blomsterafdeling i lokal Meny
DRONNINGLUND: Fra 2. februar vil det være BlomsterBixen, der står for blomsterafdelingen i Meny Dronninglund.
- Vi kommer til at stå for at bestille, fylde op og pleje blomsterafdelingen i det daglige, og vi har også nogle aktiviteter i støbeskeen de kommende måneder, siger Lenette Christiansen, som er indehaver af BlomsterBixen.
- Vi har i forvejen solgt buketter i Meny, men nu udvider vi samarbejdet til hele blomsterafdelingen, fortæller Lenette.
- Vi glæder os til det nye samarbejde, også fordi det er en lokal samarbejdspartner, siger købmand Anders Dige.
Lenette og Anders har for år tilbage arbejdet sammen, da Lenette var ansat som blomsteransvarlig i MENY.
- Vi starter stille og roligt, da det kolde vejr ikke just er blomstervejr, men når varmegraderne kommer lidt op igen, vil vi give den fuld gas, er Lenette og Anders enige om.