Billede beskrivelse

Australsk kød i burger

Kødet er fra køer, der har fået øl i foderet og har fået massage

16. maj 2018 kl. 10.31

BRØNDERSLEV: Q8 Grillen på Jerslevvej i Brønderslev tilbyder i en kort periode deres kunder at prøve en stor 200 grams Wagyu Burger af Australsk Wagyu Prime Kød.

Kødet skulle egentlig have været solgt på Street Food markedet i Aalborg, men kunden sprang fra og så tog Q8 Grillens indehaver, Thi Dung Tran, chancen og købte et parti af det fine møre kød af Steff Houlberg.

Wagyu kødet stammer oprindelig fra Japan, men laves nu også i Australien. Ifølge myten om kødet, så får wagyu-køerne et foder tilsat øl og hver ko skulle få massage, alt for at mørne kødet, der betegnes som kødets svar på bilernes Rolls Royce!

Q8 Grillen har kun Wagyu-burgerne over en kort periode.

- Vi valgte at tage dem ind for at kunderne skulle få lov at teste noget nyt, men det er ikke noget der kommer som fast punkt på menuen, siger Thi Dung tran, der tilføjer at de endda kører med tilbud på Burgeren. Den er sat godt 30 kroner ned i forhold til normal udsalgspris.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste