Billede beskrivelse

Sådan kommer Royal Run til at forløbe

16. maj 2024 kl. 06.01

BRØNDERSLEV: Nu er der kun få dage til, at årets udgave af Royal Run løber af stablen.

Det bliver Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian, der deltager som royal repræsentant. Vi har samlet en lille oversigt over, hvordan det hele kommer til at foregå.

Startområderne er alle på Nordens Allé ved Odd Fellow Ordenen. Startområdet til One mile-løbet åbner klokken 10.30, mens startområderne til fem kilometer og 10 kilometer åbner henholdsvis klokken 12.15 og 14.45.

Dagens hovedperson - Kronprins Christian - forventes at ankomme omkring 11.10 til Nordjyllands Idrætshøjskole.

Det er lige i tid til at se den første start. One mile-gruppen sendes afsted klokken 11.30, mens 5 kilometer-gruppen skal løbe klokken 13.00. Til sidst bliver 10 kilometer-gruppen sluppet løs klokken 15.00.

Der er opvarmning femten minutter før hver afgang ved Christina Wasilewski, der er underviser på Nordjyllands Idrætshøjskole, og DJ Jens Fischer.

Der er også underholdning for tilskuerne, mens der bliver løbet.

Der vil løbende være forestillinger, livemusik, fællessang og familiezoner.

Du kan se hele programmet på Royal Runs hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste