Billede beskrivelse

Rutebus bakkede ind i hus

Chaufføren forlod stedet efter sammenstødet

20. september 2023 kl. 12.30

Tirsdag eftermiddag skete et mindre færdselsuheld på Søråvej i Agersted nordøst for Dronninglund.

En rutebus bakkede ind i et hus, da den var ved at foretage et venstresving.

Chaufføren kørte fra stedet umiddelbart efter kollisionen med huset, formentligt fordi chaufføren ikke bemærkede sammenstødet.

Det fortæller vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.

Efterfølgende blev der taget kontakt til busselskabet og chaufføren. Politiet er nu ved at undersøge, om vedkommende skal sigtes for overtrædelse af færdselsloven.

Husets ene gavl fik et tryk, så der skete skader på murværket.

- Men der har ikke været fare for nedstyrtning eller i den dur, siger Lau Larsen.

Politiet kan ikke sige, om der var passagerer med bussen, men der skete ingen personskade ved uheldet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste