PureGym smuttede: Nu overtager erfarne kræfter fitnesscenter
Det er ikke slut med at svede og pruste i PureGyms gamle lokaler i Brønderslev - selvom kæden lukker centret 31. marts.
To erfarne fitnessiværksættere, nemlig ægteparret Anja og John Fristrup, har nemlig overtaget lokalerne. Det skriver Nordjyske.
Ægteparret driver kæden Gym&Fit4U med centre i Aars, Løgstør og Thisted. Nu er turen så kommet til Vendsyssel.
- Vi er glade for at annoncere åbningen af vores nye træningscenter i Brønderslev! Med topmoderne faciliteter og professionel træning vil vi hjælpe vores medlemmer med at opnå deres fitnessmål, står der ifølge Nordjyske på Gym&Fit4Us hjemmeside.
Centret åbner ifølge Nordjyske 1. april.