Billede beskrivelse

Peter fra Brønderslev sparer landets kommuner for store beløb

07. september 2023 kl. 19.01

Ved at skifte til nordjyske Peter Hyldgaards affaldssystem kan landets kommuner spare tid og penge på at optimerer processen med at tømme containere på genbrugsstationerne. Tre jyske kommuner er allerede i gang.

Affaldshåndtering og dokumentation har aldrig været vigtigere, end det er i dag.

Ikke mindst når det kommer til CO2-udledninger og miljøhensyn. Og de stigende krav fra myndigheder til compliance og dataindsamling betyder, at nye løsninger vinder frem.

Det ser man hos bl.a. landets kommuner, hvor forsyningsselskaber i Aabenraa, Vejen og Haderslev Kommune er skiftet til det danske softwaresystem Rezycl.com.

Bag Rezycl.com står iværksætteren Peter Hyldgaard fra Brønderslev, der efter 25 år i renovationsbranchen fik ideen til et overskueligt og brugervenligt program, der samler alle informationer og opgaver relateret til affaldshåndtering ét sted.

I dag har han fået flere store kunder på listen, der udover rækken af forsyningsselskaber tæller ejendomsselskabet NREP, Bestseller og Danske Shopping Centre.

- Min egen erfaring fra branchen er, at affaldshåndtering kan gøres langt nemmere og mere overskueligt, hvis man samler alle informationer i et system og gør det brugervenligt. Så der var et behov, jeg kunne hjælpe med at dække, siger Peter Hyldgaard, der har fået bygget softwaren bag Rezycl.com fra bunden.

Holder styr på data

Rezycl.com fungerer som et økonomistyringssystem for affald, og det giver forsyningsselskaber mulighed for at optimere tømningerne af de mange containere på genbrugspladserne samtidigt med, at de har styr på den vigtige data.

Det fortæller Peter Christiansen, der er teamleder hos Aabenraas forsyningsselskab, Arwos, og ansvarlig for driften af kommunens otte genbrugspladser med 25 ansatte.

Her er det afgørende for både borgere og kommunen selv, at de forskellige affaldscontainere tømmes effektivt med hensyn til plads, tid og økonomi, fortæller han.

Og efter Arwos skiftede til Rezycl.com fra det tidligere system, er den proces blevet langt nemmere, forklarer Peter Christiansen.

- Fordi Recycl er så nemt at bruge, er mit bud er, at vi sparer omkring 250.000 kr. om året i mandetimer. Det skyldes, at både jeg og mine ansatte skal bruge langt mindre tid på administration, oplæring og bøvl med programmet, siger Peter Christiansen.

Bedre planlægning

Fremfor, at han som leder manuelt skal tildele opgaven med at tømme fyldte containere til chaufførerne, så varetages den opgave i dag direkte mellem de pladsansvarlige genbrugsvejledere og chaufførerne, der kører affaldet væk til videre behandling.

Konkret fungerer det på den måde, at de pladsansvarlige via Rezycl.coms app giver besked om, at en bestemt container er fyldt. Beskeden lander hos chaufførerne med samme app, der med et tryk godkender bestillingen.

Fordi tømninger bestilles i real tid, kan chaufføren bedre planlægge sin rute og last, hvilket giver mulighed for en optimeret udnyttelse af tiden, fortæller Peter Christiansen.

Som administrator kan han kan hele tiden følge med i, hvilke containere, der hentes og tømmes, men mere behøver han ikke gøre. Og fordi app’en er intuitiv og enkel af bruge, kan de ansatte selv styre arbejdet.

- Normalt er der modstand, når nye systemer erstatter gamle. Men i dette tilfælde synes alle, Rezycl.com er bedre end det gamle. Og det er en sjældenhed, siger Peter Christiansen.

Styr på data

Mens selve organiseringen af tømninger er blevet nemmere og mere enkel, så sætter Peter Christiansen fra Arwos også stor pris på det overblik, Rezycl.com giver. Her har han nemlig altid styr på mængder og typer af affald, der er bortskaffet, samt indtægter og udgifter.

- Det bliver kun mere vigtigt, at vi hele tiden ved, hvor meget af de forskellige typer affald, vi producerer, og hvilket CO2 aftryk, det giver. Og det kan vi også se med Rezycl.com, siger han.

Rezycl.com giver desuden Peter Christiansen mulighed for at føre kontrol med, om de fakturaer, han modtager fra aftagerne af affaldet, er korrekte. Ved hver aflevering bliver affaldet nemlig vejet, hvorefter chaufføren trykker tallet ind i appen.

- Og det sker, at der står nogle andre tal på den faktura, der kommer senere. Og så undersøger jeg, om der er sket en fejl, siger han og uddyber:

- Men det bedste er, at det er så nemt at finde ud af. Både for mig som administrator og mine pladsfolk som brugere. Det fungerer bare, siger Peter Christiansen.

Med Rezycl.com har han fået et bedre overblik over kommunens affaldsøkonomi.

- Det gør det langt nemmere at vurdere, om vi gør tingene på den smarteste måde, og hvor vi kan spare penge fremover, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste