Pensionistforening fejrede 80 års jubilæum
Brønderslev Pensionistforening har holdt 80 års jubilæumsfest i Bien i Brønderslev.
Det oplyser foreningens formand, Else Jeppesen, der betegner festen som en stor succes, hvor der var rigtig god gang i lattermusklerne og danseskoene.
I sin velkomst bemærkede hun, at fremmødet kunne være bedre.
- Men vi har heldigvis en trofast flok, der møder op hver gang, der indbydes til fest.
Foreningen har mange aktiviteter, blandt andet mødes de tirsdage på Plejehjemmet Støberiet til sang og foredrag, og der har været koncert i Rhododendronparken med irsk folkemusik. Året har også budt en aften med Johnny Hansen i den Runde Pavillion og dilettant i Bien for fulde huse.