Ny medejer i lokal virksomhed
Elektro Gruppen kan nu at meddele, at der er kommet en ny medejer. Brd. Klee A/S er blevet en del af virksomheden og bringer med sig en bred portefølje af produkter og brancheerfaring. Denne udvikling markerer et nyt skridt i Elektro Gruppen, hvor der sammen med Brd. Klee vil forfølge muligheder og fortsat levere løsninger og -service til industrien.
- Vi har i al beskedenhed oplevet en del interesse i vores virksomhed de sidste par år. Både Morten og jeg vidste, at hvis det overhovedet skulle komme på tale at sælge en del, så skulle det være til en partner, der deler de samme værdier, som vi værner om i Elektro Gruppen. En partner, der også er med på virksomhedens videre rejse, fortæller adm. direktør og ejer, Lars Sanderhoff.
- Jeg har været ejer af Elektro Gruppen siden 1999, så det er et par år efterhånden. Morten blev en del af ejerkredsen for godt og vel 12 år siden, og sammen har vi fået gjort Elektro Gruppen til det, som det er i dag. Det er jeg stolt af. Men nu er det også vigtigt at være endnu mere klar til fremtiden.
Når samarbejdspartner bliver medejer
Forretningsgrundlag og organisationen forbliver uændret, og Elektro Gruppen beskæftiger i dag 62 ansatte. Med forenede kræfter er virksomheden sikre på, at der kan skabes synergi gennem partnerskabet.
- Nu er hverken Lars eller jeg gode til at holde os i ro, så vi fortsætter selvfølgelig. Det bliver med samme funktioner som før. Nu har vi en ny, stærk og solid medejer, og vi tager sammen videre på den spændende rejse i Elektro Gruppen. Det er et udtryk for, at vi er klar til og i gang med næste ryk for vores virksomhed, så vi er rustede til fremtidens udfordringer og muligheder, siger ejer og direktør Morten F. Petersen.
Det er vigtigt for Elektro Gruppen at pointere, at udvidelsen af ejerkredsen ikke betyder ændringerne i dagligdagen. De har de samme ydelser, service og produkter, samtidig med at der vil komme flere på hylderne. Elektro Gruppen har samarbejdet med Brd. Klee i mange år, og det har været et stærkt og værdsat samarbejde. Det er de nu klar til at tage til nye højder.
En milepæl
Brd. Klee Ingeniør- og Handelsaktieselskab er grundlagt i 1944 og beliggende i Albertslund. Firmaet beskæftiger omtrent 70 medarbejdere med salg og vejledning, montage og distribution af en bred pallette af anerkendte transmission- og konstruktionskomponenter, inklusiv gear og gearmotorer. Selskabets kunder omfatter dansk industri generelt med særlig fokus på maskinbyggerbranchen samt service og vedligeholdelse igennem et netværk af selvstændige og delvist ejede lokale serviceudbydere. Herunder Hoppe og Møldam Elektro ApS med afdelinger i Vejle, Kolding og Ringe på Fyn, samt Ølgod Elektro A/S.
Brd. Klees adm. direktør Lars Ejnar Damgaard Jensen udtaler, at det fælles ejerskab i Elektro Gruppen er en milepæl for Brd. Klee til at udbygge et fastforankret netværk af lokale selskaber indenfor den elektromekaniske branche, og at tilkøbet, udover synergier til selskabets øvrige afdelinger, også vil bidrage med nye produkter indenfor trykluft, automation og tavlekonstruktion.