Billede beskrivelse

Ny aftale skal sikre, at flere unge får en læreplads

13. oktober 2023 kl. 06.01

Brønderslev Kommune har indgået en ny partnerskabsaftale med EUC Nord og Tech College Aalborg og DI. Den skal sikre, at de unge også kan få en læreplads, når de går i gang med uddannelse, og at flere unge vælger erhvervsuddannelse og fuldfører uddannelsen.

Det skriver Brønderslev Kommune i en pressemeddelelse.

Partnerskabsaftalen sætter fokus på den grønne omstilling og rummelighed på arbejdspladserne i forhold til de unge, der kan have behov for mere tid og hjælp. 

Kommunen har siden 2014 haft en partnerskabsaftale med parter fra arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Næsten 30 pct. af eleverne i grundskolen søger ind på en erhvervsuddannelse.

Antallet af uddannelsesaftaler mellem lærling og arbejdsplads er steget fra 350 i 2019 til 497 i 2023.

Aftalen løber til 1. juni 2027.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste