Nominering og præmier: Kender du én, der oser af næstekærlighed?
- Kender du én, der oser af næstekærlighed, og som altid er der for andre?
Sådan spørger Imerco i Nygade i Brønderslev, der sætter jagten ind på Brønderslevs største julehjerte.
- Måske det er din far, din søster, din bedstemor eller en helt fjerde?, lyder det endvidere.
Hvis man vil nominere en person til prisen, så skal man gæste butikken senest 4. december, hvor man kan hænge sit bud på byens største julehjerte på juletræet.
Alt der skal udfyldes, er en blanket, hvor du fortæller om dit valg.
Foruden titlen er der også præmier for over 1.600 kr. på spil.
Vinderen kåres mandag den 5. december.