Billede beskrivelse

Voxpop i Hals: Skal vi af med forbeholdet?

13. marts 2022 kl. 09.00

Regeringen har af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF fået opbakning til at udskrive folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU. Den 1. juni skal vælgerne beslutte, om Danmark fremover skal indgå i det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, der omfatter den øvrige union.

Årsagen skal naturligvis findes i den russiske invasion i Ukraine. Skal vi af med forbeholdet? Vi spurgte nogle borgere.

Billede beskrivelse

Bent Justsen - Nej, det skal vi ikke. EU er en handelsunion, som bør holdes udenfor militære alliancer. Det har vi NATO til. Hvis vi fokuser på at handle med hinanden, som er den oprindelige tanke med EU, så er vi nået langt. Foto: Allan Mortensen

Billede beskrivelse

Peter Klausen - Jeg stemmer nej. Jeg synes ikke, EU bør blandes ind i militære konflikter. EU bør begrænses til at omfatte handelssamarbejdet. Foto: Allan Mortensen

Billede beskrivelse

Heinrich Svalø - Ja, det, synes jeg, er på tide. Putin er helt utilregnelig, og vi må gøre, hvad vi kan for at dæmme op for hans planer. Han har jo også truet både Sverige og Finland, der begge er EU-lande. Foto: Allan Mortensen

Billede beskrivelse

Allan Pedersen - Det synes jeg umiddelbart ikke. Det er en balance, hvor meget vi skal styrke vores forsvar. Selvfølgelig er verden lige nu meget usikker, men hvad mener vi så, når der igen bliver stabilt? Foto: Allan Mortensen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste