Virksomhedsbesøg i Klokkerholm
Reservedelsfabrikken lagde hus til virksomhedsbesøg og politiske oplæg
KLIOKKERHOLM: I sidste uge lagde en række venstrevælgere vejen forbi Reservedelsfabrikken i Klokkerholm. Her var der arrangeret virksomhedsbesøg samt politisk møde, hvor Søren Gade (V) og Henrik Jørgensen (V) lagde vejen forbi for at tale om henholdsvis valget til Europaparlamentet og Folketinget.
- Vi samlede folk nede i kantinen, hvor de holdte politisk oplæg på 20 min hver, og så gik vi rundt på fabrikken i 45 min, siger Peter Mølbjerg fra Reservedelsfabrikken.
Gæsterne fik lov til at se, hvilke produkter virksomheden laver, som er underleverandør for en lang række virksomheder, der har brug for kabinetter og beslag.
- Vi har ingen egenproduktion, det hele er kunderelateret. Mange af vores kunder er vedvarende, og der er flere store virksomheder, som vi laver næsten alt for, siger Peter Mølbjerg.