Tove Fuglsang fik overrakt det kæmpestore påskeæg af handelschef Arne B. Schade. Overlevering skete naturligvis i disse tider i korrekt ”corona-afstand”. Foto: privatfoto
Vinderen af det store påskeæg fundet
Stor interesse for at vinde det store påskeæg i Dronninglund Handels påskekonkurrence
DRONNINGLUND: I forbindelse med påsken havde Dronninglund Handel arrangeret en hyggelig og familievenlig skattejagt efter påskeæg i byens butikker. I seks butikkers vinduer var der gemt et påskeæg med et nummer. Man skulle så noteret butikkens navn og nummeret på ægget og skrive det på Dronninglund Handels hjemmeside. Så deltog man i konkurrencen om et kæmpe påskeæg til en værdi af 600 kroner.
Der var mange, der var med på spøgen, og det lykkedes for rigtig mange at finde både påskeæg og et nummer ved Nicoline, Nordal Hansen, TIKI, Skoringen, Matas og Imerco.
Vinderen af påskekonkurrencen er nu fundet ved lodtrækning, og den heldige vinder blev Tove Fuglsang fra Dronninglund.