Vibeke døjede med tør hoste, som viste sig at være brystkræft. Nu samles hun med andre fightere til Stafet For Livet

”Til Støtte for Min Datter - Dig er jeg stolt af”.

Sådan står der på et af de mange lys, som bliver en del af den bevægende lysceremoni, der finder sted i forbindelse med Stafet For Livet i Rhododendronparken i Brønderslev den 15. og 16. juni.

Allerede nu har flere hundrede meldt sig til Stafet For Livet, der er en 24 timers begivenhed, som symboliserer, at kræft er en sygdom, der aldrig sover. Kræftpatienter kæmper med kræften 24 timer i døgnet. Der er ingen pauser.

Vibeke Schnejder Jensen fra Brønderslev deltager i stafetten for tredje gang. Hun er en af de foreløbig 42 tilmeldte fightere, som kan iklæde sig en gul t-shirt, der indikerer, at man enten har overvundet kræft eller man kæmper mod sygdommen.

- Det er en meget rørende dag - vi oplever et stærkt fællesskab qua vi alle er iklædt gule t-shirts. Man kan ikke undgå at få en klump i halsen, når vi går en æresrunde anført af et hornorkester og alle klapper af os, siger hun.

Blev ved med at hoste

I en længere periode havde Vibeke Schnejder Jensen hostet uden at være forkølet eller lide af andet, der umiddelbart kunne forklare den tørre hoste.

Hun havde opsøgt lægen flere gange, fordi hun kunne mærke, at der var noget i hendes krop, som ikke var, som det plejede. Lægen kunne dog ikke komme med en forklaring på hosten, og heller ikke en røntgenundersøgelse viste tegn på sygdom.

- Jeg blev ved med at hoste, og en dag sagde min mor til mig, at jeg skulle bede om en scanning, og det fik jeg. Den viste, at der ikke var noget på mine lunger – til gengæld var der to skygger på mit højre bryst, og det viste sig at være kræft, fortæller Vibeke Schnejder Jensen.

Hun skulle have foretaget en biopsi og fik en tid til denne godt en måned efter, at hun havde fået resultatet af scanningen. Den ventetid havde hun svært ved at forlige sig med.

- Når man har fået konstateret kræft, forekommer ventetiden lang, og jeg ville gerne i gang med behandlingen. Jeg benyttede mig af frit sygehusvalg, og jeg blev derfor opereret på Vejle Sygehus, inden der var gået en måned, fortæller Vibeke Schnejder Jensen.

Når mørket falder på, bliver der tændt lys for at mindes dem, der ikke er her længere og til støtte for dem, der kæmper. Foto: Privatfoto

Hun fik fjernet to tumorer, hvor den største var omkring 9 mm, og har efterfølgende været igennem 15 strålebehandlinger. Desuden har hun fået anti-hormonbehandling, som hun er færdig med om få måneder.

- Jeg har følt mig meget tryg undervejs i hele behandlingsforløbet, og den eneste gang jeg har følt mig bange, var da jeg skulle have besked på, om kræften havde spredt sig, og det havde den heldigvis ikke, siger hun.

Vibeke Schnejder Jensen har særligt sat pris på et genoptræningsforløb i Brønderslev Sundhedshus, hvor hun har mødt ligesindede, og hvor hun har haft mulighed for at tale med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, som en gang om ugen er i sundhedshuset.

- De er mange ting, det kan være svært at tale med sine pårørende om, og derfor er det rart at have et forum, hvor man kan dele bekymringer og erfaringer, siger Vibeke Schnejder Jensen, der i dag selv har valgt at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse.

Fighterne, der bærer gule t-shirts, er mennnesker, der har overlevet kræft eller som er midt i et kræftforløb. Foto: Lone Hejlskov

Desuden har forløbet i sundhedshuset betydet, at hun har fået et varmt venskab med otte andre kvinder, som i dag mødes en gang om måneden for at spise sammen.

Vibeke Schnejder Jensen havde passet de regelmæssige screeninger for brystkræft, som kvinder bliver tilbudt hvert andet år, og her var der ingen tegn på brystkræft. Forløbet har da også fået Vibeke Schnejder Jensen til at være ekstra opmærksom på de signaler, kroppen sender. Og så sender hun sin 88-årige mor en kærlig tanke for, at hun pressede på for, at datteren skulle få en scanning.

I dag minder en tatovering på højre underarm hende om, at hun har overvundet sygdommen.

- Jeg er taknemmelig for, at jeg er kommet igennem sygdommen, og i 2019 gav min søn mig en tatovering i julegave. Jeg har derfor fået tatoveret ”survivor”, sammen med cancerblomsten, der symboliserer livet og optimisme, siger hun.