Ulrik har nu afsluttet sit grønlandske eventyr

13 gange har politibetjent Ulrik Elmkvist Eriksen fra Dronninglund været udstationeret forskellige steder i Grønland. Gennem en række rejsebreve har han fortalt om livet og arbejdet langt mod nord. Nu er det imidlertid slut. Ulrik er vendt hjem, gået på pension og sender her sit sidste rejsebrev om afskeden med sit elskede Grønland.

- Efter et par afslappende dage i Reykjavik sammen med Solveig blev det mandag 9. maj og igen hverdag i Tasiilaq, hvor jeg i denne sidste omgang skulle arbejde i seks uger. De første syv dage gik med retsmøder, så der blev lagt hårdt ud. Jeg mødte selv som anklager i en sag om vold og trusler. Melina, som jeg var sammen med tre måneder i Ittoqqortoormiit, havde aldrig prøvet kræfter med anklagerdelen, så vi blev enige om, at hun ikke kunne rejse retur til Aarhus uden at have den udfordring med. Sammen gennemgik vi en sag om blufærdighedskrænkelse ved beføling af et barn, der forinden retsmødet var videoafhørt. To dage efter sad vi begge i Kredsretten. Melina førte sagen, og jeg sad som support ved siden af. Det klarede hun flot, og tiltalte blev dømt efter anklageskriftet.

Anmeldelse om drabsforsøg

Den efterfølgende weekend måtte vi fem kolleger afsted i helikopter til en af bygderne, hvor der var anmeldelse om drabsforsøg. Anmeldelsen lød på, at en kvinde stak sin kæreste i brystet med en kniv. Han var indlagt i sundhedsklinikken, men uden for livsfare. Vi fik undersøgt sagen, der nok var blæst noget op. Om der rejses tiltale, vil tiden vise.

Når der ikke var hastende opgaver, arbejdede jeg fortsat med at nedbringe antallet af de gamle sager, der lå på hylderne. Jeg nærmede mig nu med hastige skridt arbejdslivets ophør og indrømmet: Den sidste uges tid blev der gearet noget ned. Den allersidste rapport jeg i mit lange politiliv skrev, var en anmeldelse om indbrud i byens museum. Meget passende for en politimand på vej mod pensionisttilværelsen.

Fredag 16. juni havde jeg sidste arbejdsdag. Selv om det var mit eget valg, var det alligevel en underlig følelse, jeg stod med den dag. Dagen efter nåede jeg lige akkurat ud af Kulusuk med det eneste fly, der ikke var aflyst. Jeg var lettet, for det betød, at jeg kom på min planlagte ferie til Sydgrønland, inden jeg sagde helt farvel til Grønland. Første stop var Nuuk, hvor jeg fik lejlighed til at sige pænt farvel til de mange kolleger, som jeg igennem årene har arbejdet sammen med. Da jeg på politistationen afleverede min pistol, stav, håndjern og politiskilt, følte jeg mig temmelig afklædt. Herpå gik turen over til politidirektør Bjørn Bay, som jeg har kendt, siden han var politifuldmægtig. Vi nåede vidt omkring den times tid, samtalen varede.

Tirsdag 20. juni steg jeg på kystbåden i Nuuk og sejlede mod Qaqortoq, en meget smuk indenskærs tur på 30 timer. Efter sejlturen var jeg en uge i smukke Qaqortoq, og med udgangspunkt derfra fik jeg besøgt byerne Narsaq og Nanortalik. Sydgrønland er grønt og frodigt og usammenligneligt med det barske NØ. Min plan holdt, og med besøg de to steder har jeg været i alle Grønlands byer. To besøg på Station Nord og to besøg på Alert i Arktisk Canada er det også blevet til under mine 13 ophold i Grønland.

På vikingernes boplads

Tirsdag 27. sejlede jeg videre til Qassiarsuk, en bygd med ca. 25 indbyggere og det sted, hvor vikingerne bosatte sig. Et meget hyggeligt og skønt sted, som Solveig og jeg har besøgt tidligere. Jeg blev der i to dage. På den anden side af Erik Den Rødes Fjord ligger Narsarsuaq, hvorfra jeg fløj mod København. Sidste fly til Aalborg var lettet, da jeg landede, så jeg måtte overnatte i Kastrup.

Nu er jeg så retur i Dronninglund og pr. 1. juli nyudnævnt pensionist. En titel jeg lige skal vænne mig til efter 40 år og 11 måneder i Dansk Politi, slutter nu forhenværende politibetjent Ulrik Elmkvist Eriksen sit sidste rejsebrev fra Grønland.