Billede beskrivelse

Ugens spørgsmål: Kan prisstigningerne mærkes?

24. juli 2022 kl. 11.30

Inflationen buldrer afsted, forbrugertilliden er rekordlav, og danskernes penge rækker ikke længere helt så langt som tidligere. Vi spurgte forleden nogle borgere om deres syn på de seneste måneders prisstigninger.

- Jeg tænker ikke så meget over det. Vi køber det, vi plejer, og jeg synes ikke, at vi sparer nogle steder i forhold til tidligere. Jeg tror også, at det stabiliserer sig igen. Benzinen er allerede dalet lidt, lyder det fra Torben Nielsen.

Billede beskrivelse

- Jeg synes, det er ret slemt. Når man ser, hvor lidt man får for 500 kroner i forhold til for få måneder siden, så er det da bekymrende. Desværre tror jeg, det er langsigtet, siger Ole Knøfler

Billede beskrivelse

- Det får mig ikke til at ligge søvnløs, men man tænker da over det. Dog vil jeg sige, at jeg ikke sparer på noget. I hvert fald ikke endnu. Det, der bekymrer mig mest, er energipriserne. Jeg fyrer med gas derhjemme. Og det er steget helt vanvittigt, fortæller Peter Kjærgaard.

Billede beskrivelse

- Det er blevet dyrt at handle, men hos os er forbruget nogenlunde, som det plejer at være. Hvis priserne stiger yderligere, kan det godt tænkes, at det ændrer sig. Men ellers er det ikke noget, jeg er specielt nervøs over, siger Trine Breum.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste