To søskendepar fra Brønderslev klar til EM i Schweiz
Brønderslev bliver godt repræsenteret, når der i begyndelsen af august afholdes ungdoms-EM i mountainbike i Capriasca i Schweiz.
To søskendepar er nemlig klar på pedalerne. Det er søstrene Freja og Lærke Dissing Andersen på henholdsvis 15 og 13 år sammen med Nicoline og Sebastian Vestergaard - 14 og 16, som tager derned.
For Sebastians vedkommende er det tredje gang. Nicoline og Freja for anden gang mens Lærke får sin debut.
Alle fire ryttere startede med at køre mountainbike i Saltum Trim, men kører nu for MTB Racing Nord.
De har alle mange træningstimer hver uge, og har fokus på dette i stedet for eksempelvis arbejde og andre fritidsinteresser.
Der deltager omkring 500 unge fra hele Europa, og rytterne siger, at det er en kæmpe oplevelse.
Både med spændende nye og udfordrende spor, men også fællesskabet blandt de deltagene danskere - 45 i alt, er vigtigt.