Søsterloge har fået nye ledere
Der er sket et embedsmandsskifte i Odd Fellow søsterloge nr. 69 Faklen, Brønderslev.
På grund af coronatidens mange restriktioner er der gået ekstra seks måneder ud over de normale to år siden vort sidste embedsmandsskifte.
Det oplyser logen, der skriver:
- Det har ikke været nogen let opgave for logens embedsmænd at lede søstrene gennem den lange usikre periode. Vi fik på en meget højtidelig måde nye søstre installeret i embedsstolene for den kommende periode.
Nr. 69 Faklens embedsmandsgruppe ser nu således ud:
Undermester Betty Bjerre, overmester Anna Katrine Andersen, sekretær Lone Gosvig Milling, kasserer Kirsten Elisabeth Nielsen, skatmester Henny Marie Mann Jensen.
- Nu glæder søstrene sig til at støtte op om de nye embedsmænd. De ønskes gåpåmod og fremgang i deres embedsperiode, så den gode og positive ånd, som vi har i nr. 69 Faklen, derved kan opretholdes, skriver de.
Nr. 69 Faklen afholder møde den 2. og 4. onsdag i måneden. Logen indleder aftenen med et møde i logesalen efter en bestemt dagsorden med fastlagte ritualer. Efterfølgende mødes søstrene i selskabslokalet til en let anretning og hyggeligt samvær.