Billede beskrivelse

Skovmand og Kristine: En nordjysk bucketliste

08. juni 2025 kl. 10.03

Det er Kris’ første uge alene bag mikrofonen som barselsvikar for Camilla på ANR. Selvom hun er stolt af sit sjællandske ophav, drømmer hun om at blive optaget i den nordjyske klub – sådan rigtigt.

Men det gør man ikke bare sådan lige, har hun fundet ud af. Derfor har Kris de seneste uger kastet sig ud i det nordjyske liv med åbne arme og fuld appetit: Hun har været til Aalborg Karneval, været i sommerhus i Hals, kørt bil på stranden i blokhus, drukket bjesk og sat tænderne i en hotdog på størrelse med en underarm på Hjallerup Marked.

Alligevel føler hun ikke, at hun helt har knækket koden endnu. Derfor bad hun ANR’s lyttere om hjælp – og de kvitterede med en sand skattekiste af nordjyske oplevelser. Resultatet er blevet en bucketliste, som nu hænger på væggen i studiet og langsomt bliver krydset af.

Kris’ Nordjyske Bucketliste:

  • Hjørring Dyrskue
  • Bilboksning
  • Traktortræk
  • Tarteletter på Kronborg
  • Havnefest på Læsø
  • Nibe Festival
  • Stegt flæsk på Biersted Kro
  • En is fra Det Blå Ishus i Tversted
  • En tur forbi Jacobs i Sæby
  • Rock i Frederikshavn
  • Købe strømper på Hjallerup Marked
  • Flødeis og guf fra Vippestrup
  • Spejdertur i Torup Hede

Men listen er langt fra lukket. ANR efterlyser nu flere gode bud: Hvad skal man opleve, smage, se eller prøve, før man med rette kan kalde sig en rigtig nordjyde?

Har du et forslag? Så kig forbi ANR’s Instagram eller Facebook og skriv dit bidrag på opslaget med Kris – og hjælp hende med at finde hjem i det nordjyske.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste