Skovmand og Camilla: Mikkel! Hanne! Øh Sorte... Jeg mener Niels
Der var stor navneforvirring i det svenske kongehus, da Kong Carl Gustaf skulle offentliggøre navnet på sit nye barnebarn, Ines Marie Lilian Silvia. For han fik i stedet sagt Inse Silvia Marie Lilian.
Vi kiggede lidt på historien en morgen, men vi valgte ikke at pege fingre. I stedet anerkendte vi, hvor svært det kan være at ramme folks navn i første hug, når man kommer op i årene.
Skovmand valgte at bidrage med fortællingen om sin egen mormor der, når hun skulle kalde på ham, nåede at nævne den lokale købmands navn, et par fætre og hunden Sorte, inden hun nåede frem til Niels.
En oplevelse som Camilla sagtens kunne genkende, og det kunne lytterne også:
“Min kære mor startede med at navngive min 2 storesøstre med to navne, Birthe Marie og Kirsten Irene. Så kom min 3. søster, der bare fik navnet Jette... Generelt er der ingen i min familie, der rammer navnene på deres børn første gang, de kalder på dem. Det er virkelig, som skovmand nævnte med hund, kat alle ungerne... Og så rammer vi det rigtige navn.”
“Vi er 6 søskende. 4 drenge og 2 piger. Min mor sejlede rundt i vores navne, før hun ramte den, hun ville have fat i. Jeg drillede hende med, at det var fordi, hun havde så mange børn. Frem til nu hvor jeg har 2 børn. En af hvert køn og selv kan præstere at sige forkert navn til dem, så det er ikke mængden af unger, der er problemet men ens hjerne, der med alderen driller en. Nøj jeg er blevet gammel! Vh Pia”
Det er ikke kun ældre mennesker der kan blive navneforvirret. Det kan også ske i meget uheldige situationer. Da jeg skulle giftes, sagde præsten det forkerte navn:
“Jeg hedder Lasse Xxxx. Præsten spurgte: "Du Lars Jensen tager Xxxx" osv osv. Jeg hedder IKKE Lars eller Jensen. Så ikke kun gamle. Også folk med piv'rensere om halsen kan have porblemer.”
Måske du kan genkende problemet? 😊
Niels Skovmand og Camilla Gammelgaard skriver klummer for ligeher.nu og er værter på ”Skovmand og Camilla om morgenen”, der kan høres alle hverdage fra klokken 06.00 til 10.00 på ANR. Du kan lytte til ANR online på ligeher.nu/lyd