Skal du sydpå i sommerferien?
Sommeren er over os. Skolernes ferie er skudt i gang og på arbejdsmarkedet er travlheden mange steder afløst af dvaletilstand. Men holder vi ferie i Danmark eller drager vi til solgaranteret liggestolsferie under sydlige himmelstrøg?
Vi spurgte nogle borgere om deres planer.
Torben Nielsen
- Vi skal holde ferie i et sommerhus i Ringkøbing. Vi plejer ellers at være en uge sydpå om sommeren, men det har vi droppet i år på grund af coronaen.
Ane-Marie Viegh Jørgensen
- Det bliver i Danmark. Vi har sommerhus i Tversted, og det er et dejligt sted at holde ferie om sommeren. Så venter vi med udlandsrejser til andre tidspunkter.
Bjarne Punk
- Det bliver både og. Vi har båd, og lige nu ligger vi i Egense. Og senere på sommeren tager vi på storbyferie i Hamburg.
Søren Bech, Valdemar og Laust
- Det bliver herhjemme. Vi har en gård ved Hals og der er altid meget at lave om sommeren. Derudover bruger vi ferien på endagsture – blandt andet til Fårup Sommerland.